Indmeldelse » Frigivelse i anden bådtype

Frigivelse i anden bådtype

Hvordan kan jeg blive frigivet i en anden kajaktype?

Hvis du er havkajak-roer og skal frigives i tur-kajak skal du i ro sæsonen:
• Have en instruktion i tur-kajakkens funktion og ro-teknik, samt redningsøvelser af en tur-kajak instruktør
• Derefter skal du ro 50 km i tur-kajak sammen med en erfaren roer (dvs. en som har roet mere end en sæson)
• Så skal du aflægge prøve i diverse redningsøvelser hos en tur-kajak instruktør.

Hvis du er tur-kajak roer og skal frigives i havkajak skal du i ro sæsonen:
• Have en instruktion i havkajakkens funktion og ro-teknik, samt redningsøvelser i havkajak af en havkajakinstruktør. Der er tilbud om at deltage i torsdagsroning hvor du kan få den nødvendige instruktion og træning.
• Så skal du aflægge prøve i diverse redningsøvelser hos en havkajak instruktør.

Disse regler er lavet for at sikre at alle kommer trygt og godt på Sundet.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen og instruktørerne

 

Sådan er reglerne:

Da der er flere, som allerede er frigivet i enten havkajak eller turbåd, som får kyst til at blive frigivet/konverteret i en anden bådtype, er her en præcisering af reglerne:

Hvis man vil deltage i et helt begynderkursus, koster det det samme som udefra-kommende, ikke frigivne personer skal betale. Dog minus kontingent-delen (som man jo betaler i forvejen) og også minus nøglegebyr.

Hen over sommeren vil der derimod være mulighed for at konvertere, når de forskellige instruktører tilbyder det.

Her deltager man så ikke i et helt "fra start" kursus, mem bliver øvet over nogle dage med en prøve som afslutning i den "nye" kajaktype.

Dette koster ikke noget.

Begrundelsen er, at man ikke optager en plads på det ordinære begynderhold, samt at man allerede er fortrolig med at ro kajak og ikke starter forfra.

På bestyrelsens vegne

Peter

Kajakklubben Krogen - CVR 29885605 | Strandpromenaden 7 | 3000 Helsingør | Tlf.: 35100838 - E-mail: formand@kajakklubben-krogen.dk