Klubben
Her kan du se infirmationer om bestyrelsen, kontingent, vedtægter, sikkerhedsbestemmelser, billeder, klubbens historie og m.m. ved at klikke på menupunterne til venstre.
Som klubmedlem kan du logge ind, hvorefter du har adgang til bestyrelsesreferater og en række andre informationer. Brugernavn og password fås ved henvendelse til bestyrelsen eller webmaster.
Krogen er medlemmernes klub, og derfor er der plads til, at man nøjes med at ro lidt for sig selv en gang imellem, hvis man har det bedst med det. Lige som der er plads til, at man nærmest bor i klubben i perioder, hvor man ror meget.
Ikke desto mindre er frivilligheden, kammeratskabet og det personlige engagement fra hvert enkelt medlems side stadig de tre hjørnesten i Kajakklubben Krogen. Den fjerde er at få roet så meget som muligt.
Hvad der er vigtigt at understrege er, at Kajakklubben Krogen ikke er et fitness-center med speciale i kajakroning. Medlemmerne kan ikke bare betale sig fra at få adgang til klubben og så regne med, at de automatisk bliver serviceret. At være medlem af Krogen kræver, at alle tager et medansvar for, hvordan klubben fungerer i det daglige. En hvis grad af personligt engagement er med andre ord påkrævet.
Krogen har over 100 medlemmer, hvoraf omtrent en femtedel er ungdomsroere. Resten af medlemmerne fordeler sig mellem stort alle aldre, køn og interesser, og man kan roligt sige, at Krogen er en klub med en meget stor bredde.
Den bredde sætter vi en ære i at have, for det er den, der skaber den gode stemning i klubben og gør Krogen til en miniudgave af Helsingør og omegn.
Af samme årsag bliver der roet i mange forskellige typer kajakker i Krogen og på vidt forskellige niveauer. Vi har havkajakker, turkajakker, surfkajakker, sup-boards, polokajakker og kapbåde, så der er noget for enhver smag.
|