Danmark vært ved VM 2013
Danmark bliver vært for VM i maratondistancen for kano og kajak 2013.
Verdens absolutte kano- og kajakelite kommer til at dyste på Bagsværd Sø, når Danmark i 2013 er vært for VM. Det er blevet besluttet på det internationale forbunds bestyrelsesmøde i Budapest. Foran den stærke nation Sydafrika blev Danmark valgt til vært.
Desuden er der mulighed for, at Danmark også kan få tildelt en world cup inden VM i 2013, dette er dog endnu ikke blevet besluttet. Det bliver første gang siden 1990, at Danmark er vært ved et VM i maratondistancen for kano og kajak.